Aabybro By Night 2018
Aabybro var klædt med mange farverige paraplyer, da der fredag var By Night i byen. Hele midtbyen var lukket for kørende trafik fra klokken 15, og det betød, at mange butikker kunne komme ud i det gode vejr med deres produkter.
Gennem hele byen var der spændende boder, og der var flere klubber og foreninger, som viste flaget. Aabybro Viseklub var en af foreningerne, som havde lavet en stand for enden af Aabybrocenteret.
– Vi er en nystartet forening med et ønske om at udbrede sang- og viseglæde til alle i Jammerbugt Kommune, fortæller en af initiativtagerne, John Hedelund.
Det gode vejr fredag aften fik mange til at blive siddende ved de mange opstillede borde, som var opstillet igennem hele Aabybro. Aftenen sluttede med en gratis koncert med Nikolaj & Piloterne på scenen i Aabybro Centret